Teoretisk grundlag

Det teoretiske grundlag for psykoterapien hviler på det objektrelations-teoretiske fundament. Her findes det grundlæggende at forstå, hvordan betydningsfulde relationer har indflydelse på den måde vi oplever os selv og andre omkring os. Følelsesmæssige oplevelser betragtes som et omdrejningspunkt i den psykiske udvikling og den måde vi kommer til at  konstruere den indre og den ydre verden.  Der er tale om en variant af psykoanalytisk terapi som oprindeligt blev udviklet af S. Freud og som i årene derefter har været videre udviklet, særligt med henblik på forståelse af betydningen af det sociale samspil mellem mennesker.

Litterært baseres på den britiske psykoanalyse og hvad angår toneangivende forfattere på området tæller efterkommere og nytænkere i den psykoanalytiske tradition som f.eks. Ronald Fairbairn, Melanie Klein, Donald Winnicott, Wilfred Bion og nulevende analytikere som Neville Symington, som i efterhånden mange år, årligt har besøgt Klinikken ifm. medarbejdernes videre uddannelse.

I modsætning til den oprindelige psykoanalytiske tilgang er der nu tale om en fokuseret, målrettet,  her-og-nu-orientering i terapien i mere kortsigtede forløb. Der lægges i starten megen vægt på opbygningen af en terapeutisk alliance, dvs. et behandlingsrettet samarbejde mellem klient og terapeut.