Neuropsykologiske undersøgelser
Efter neurologisk sygdom, hjerneskade eller hjernepåvirkning vil der almindeligvis optræde forandring i de intellektuelle delfunktioner. Disse kan være forbigående eller stationære.
Ved den neuropsykologiske undersøgelse afklares det habituelle begavelsesniveau og på den baggrund vurderes, vha specifikke neuropsykologiske tests, ændringer i de intellektuelle delfunktioner som f.eks. koncentration, mentalt tempo, sprog, indlæring og hukommelse. Der vil anvendes det minimum af tests, der vurderes nødvendigt for sikkert at afklare en funktion. I særlige tilfælde, hvor borgeren måske ikke fuldt ud kan imødekomme testsituationens krav, vil der kunne gennemføres en screening.
Undersøgelsesrapporten omfatter en skriftlig del samt et bilag, hvor test-resultater gengives. Sidstnævnte primært til brug for den professionelle ved evt. behov for gentagelse af undersøgelsen på et senere tidspunkt. Der vil indgå konklusioner om funktionsniveauet samt anbefalinger om behandlingstiltag, udviklings- eller kompensationsmuligheder, der matcher eller bedrer funktionsniveauet, generelt eller inden for et bestemt arbejdsmæssigt felt.
Undersøgelser kan rekvireres ved henvendelse til Klinikken eller via Mediconnect.
Psykolog Gruppen
neuropsykologi og supervision
hanne nielsen cvr 20579730
helle frelle-petersen cvr 20812893
Kontaktoplysninger
Åbningstider
kl. 12.15 - 13.00
klinikkens åbningstid
mandag til fredag 8.00 til 16.00