Psykoterapi til personer med erhvervet hjerneskade/neurologisk lidelse
Tilbuddet om psykoterapi til personer der har pådraget sig en midlertidig eller permanent forringelse af hjernens funktion, vil hvile på den samme grundlæggende opfattelse af personen som i de beskrevne. Det er jo netop personer, der rammes af hjerneskade. Derfor vil de samme psykiske mekanismer gælde som for andre, men der vil samtidig eksistere en specifik ændring af den kognitive bearbejdningsevne.
Terapien vil derfor tilpasses dine særlige forudsætninger. Der vil indgå en del undervisning og rådgivning, der angår de specifikke funktionsændringer samt træning eller kompensering heraf. Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage pårørende, idet de ændrede vilkår som regel også kommer til at angå ægtefælle/forældre/børn.
For at kompensere for f.eks. nedsat koncentration eller hukommelse, kan der tillige indgå hjælpemidler i form af båndoptagelser eller skriftligt arbejde. I nogle tilfælde vil du kunne tilbydes et sideløbende computeriseret træningsprogram. Behandlingen vil ofte være to-spors og angå personlig integration af forandring samt relevant kompensering af vanskeligheder.
Psykolog Gruppen
neuropsykologi og supervision
hanne nielsen cvr 20579730
helle frelle-petersen cvr 20812893
Kontaktoplysninger
Åbningstider
kl. 12.15 - 13.00
klinikkens åbningstid
mandag til fredag 8.00 til 16.00